Børnedrinks til nytår
Del
Børnedrinks til nytår
Nytåret er en festlig dag for både børn og voksne - og har du børn med til nytåret, så vil du sikkert også gerne gøre dagen til en mindeværdig, særlig og sjov dag for dem.
For børnene kan dagen synes lang - nytårsfesten starter jo nærmest først efter deres normale sengetid. Det kan være I holder børnevenlig nytår tidligere på dagen? Eller måske børnene bare fester igennem dagen igennem? Uanset hvad, kan du få hjælp til at holde en børnevenlig nytårsfest med print-selv nytårs-produkterne fra Farverige Dage.
Her finder du f.eks. en masse print-selv nytårstegninger, et nytårs-opgavehæftet og tema'et "Leg, læring og krea om nytår", hvor der er til timevis af sjov og underholdning med nytåret som omdrejningspunkt.
I temahæftet er også opskriften på de farvestrålende børnedrinks til nytår, som du også får lige her:
Det er pynten, der tæller i en børnedrink
Glem indholdet - altså ikke bogstavelig talt, men indholdet er faktisk ikke så vigtigt i en børnedrink. Når du laver børnedrinks til nytår, så er det pynten, der tæller.
Tag en tur forbi supermarkedets bland-selv-slikafdeling og overvej, hvad der kan sættes på et spyd eller på kanten af glasset.
De lange sure bånd er enormt flotte på et spyd - vi fandt både røde og regnbuefarvede til vores børnedrinks. Men også alminelige stykker slik kan bruges på et spyd. Vil du gerne have lidt sundere ting på spydet, så er vindruer og bær et sikkert hit - men det meste frugt kan bruges.
På kanten af glasset har jeg lavet en kant af krymmel - det bliver børnene altid lidt ekstra imponeret over og det er lynhurtigt at lave. Du skal blot bruge en skål med krymmel og én med glasur eller sirup. Dyp først glasset i glasuren/siruppen og kør det derefter lidt rundt i din skål med krymmel. Du kan med fordel lave glassene klar på forhånd og sætte dem i køleskabet.
Prikken over i'et på en børnedrink er selvfølgelig lidt pynt på kanten af glasset. Den klassiske appelsinskive går fint an, men slik-kirsebær og lakridsruller kan også fint bruges, hvis de får et lille klip med saksen.
Is i børnedrinken
Et par isterninger i en drink er altid skønne, men du kan gøre det endnu mere festligt - farv f.eks. vandet til isterninger blå med frugtfarve før de kommer i fryseren. Brug frosne bær og vindruer i stedet for isterninger. Et spyd fyldt med frosne vindruer er både lækkert, flot og sjovt.
Indhold i en børnedrink
Selvom pynten er det vigtigste er der nu ingen børnedrink uden noget at drikke. Vælg noget, dine børn elsker i forvejen:
- Appelsinjuice, evt. med danskvand
- Mælk (smuk med blå isterninger!)
- Kakaomælk
- Sprite (også flot med blå isterninger)
- Pink limonade
- Saftevand - med danskvand, hvis børnene er til brus.
Jeg håber, I får lavet nogle smukke børnedrinks og får en rigtig god nytårsfest!