Opskrift: Halloween småkager - Klamme fingre

Halloween småkager - klamme fingre

Det hører sig ligesom lidt til, når det er halloween. Altså de lidt ulækre, klamme og uhyggelige snacks. 

De her klamme fingre er både sjove at lave og sjove at servere. De smager såmen meget godt - hvis man altså har lyst til at spise dem.

De klamme fingre er lavet af en helt almindelig småkagedej, så hvis du har en opskrift, du foretrækker at bruge - så bruger du bare den.

Min opskrift får du herunder.

 

Til cirka 15 klamme fingre skal du bruge:

  • 150g koldt smør i små tern
  • 250g hvedemel
  • 150g sukker
  • 1 æg
  • 2 tsk vaniljesukker

Og til pynten skal du bruge:

  • Kakaopulver
  • Smuttede mandler (1/2 pr finger)
  • Marmelade 

 

Sådan gør du:

  1. Smuldr smørret sammen med mel, sukker og vaniljesukker
  2. Tilsæt ægget og ælt dejen sammen til den er ensartet
  3. Stil dejen tildækket på køl i ca. 30 minutter. 
  4. Halvér mandlerne. 
  5. Lav fingrene: Tril pølser til fingre. Klem dem lidt mellem "fingerleddene". Skær slidser med en kniv. Sæt en klat marmelade øverst som blod og en halv smuttet mandel ovenpå som en negl. 
    Drys med kakaopulver, så fingrene ser beskidte ud. 
  6. Bages i ovnen i 6-8 minutter ved 200 grader (180 grader varmluft)

 

Er du på udkig efter endnu flere halloween idéer til børn? Så se lige her, hvor du finder masser af sjov til Halloween med børn.

Tilbage til blog