.

Indlægget kan indeholde reklame

OPSKRIFT: Hjemmelavet modellervoks til børn

Her finder du opskriften på hjemmelavet modellervoks til børn

Modellervoks er et fantatisk materiale, som de fleste børn elsker at lege med. Alle kan være med, når der leges med modellervoks. Det kræver ingen særlige forudsætninger, ingen særlige evner - alle deltager på præcis den måde, de har lyst til. 

Nogen børn laver små sirlige figurer, mens andre laver kæmpe vulkaner i udbrud. Intet er mere rigtigt end det andet, men det ene bliver ret så dyrt i købe-modellervoks. Så det kan godt betale sig at lære at lave sin egen modellervoks. 

Opskriften du finder herunder, er en opskrift, som jeg har brugt lang tid på at finde frem til - for herefter at lave kilovis af modellervoks, som har været laboratorietestet, for at få den godkendte CE-mærkning. Modellervoksen fra Farverige Dage kan ikke længere købes i butikkerne, men du kan lave den selv! 

Hjemmelavet modellervoks uden citronsyre?

I min modellervoksopskrift bruges der citronsyre. Citronsyren forlænger holdbarheden markant. Faktisk kan det holde sig i op til 12 måneder netop pga. citronsyren. 
Men hvis du ikke vil bruge citronsyre, så udelader du den blot. Du skal blot være opmærksom på at din modellervoks nok ikke vil holde sig frisk i meget mere end en uges tid. Opbevar den på køl, hvis den er lavet uden citronsyre. 

Legeunderlag til modellervoks

Trænger I til at forny modellervokslegen? Så er legeunderlag SÅ sjove. De fåes med alverdens forskellige motiver og er helt geniale til at sætte gang i fantasien. Du kan f.eks. få legeunderlag med monstre, hvor børnene selv skal laves ansigter og andre detaljer. Du kan også få lærerige legeunderlag, hvor børnene lærer og enten tal eller farver. Eller måske I skal prøve "legeunderlag med mad", hvor der kan laves is, stegges bøffer på grillen eller laves pizza. 

De fleste legeunderlag kan købes både som print-selv eller en printet version, du får tilsendt med posten. Den printede udgave har en særlig lak, der kan tåle modellervoks. Print-selv versionen lægger du bare i en plastiklomme.

Find alle legeunderlag til modellervoks lige her.

 

Og nu til opskriften på hjemmelavet modellervoks

Til den hjemmelavede modellervoks, skal du faktisk ikke bruge ret mange ting. Du har måske dem alle sammen i forvejen?

Opskriften giver en stor portion modellervoks, så du har til lang tid (eller mange børn).

Du kan vælge at blande modellervoksen i hånden med en grydeske eller du kan bruge en røremaskine. Den skal æltes godt for at blive lækker blød, så en røremaskine er klart en fordel. Det kan dog sagtens lade sig gøre uden - så giv ikke op på forhånd, hvis du ikke har en røremaskine. 

Ingredienser til modellervoks:

  • 1 kg hvedemel
  • 3 dl fint salt
  • 2 dl olie (raps eller solsikke olie fungere rigtig godt)
  • 1 brev citronsyre (30g/2 spsk)
  • Frugtfarve
  • 1-1,5 liter kogende vand

Sådan laver du modellervoks:

  1. Sæt vandet til at koge. Kog gerne rigeligt.
  2. Bland hvedemel, fint salt og citronsyre i en skål.
  3. Tilsæt olie.
  4. Hæld det kogende vand i lidt efter lidt, imens du røre i dejen (eller tænder røremaskinen). Det vil virke ret vådt til at starte med, men du fortsætter bare med at røre i dejen. Bruger du røremaskine lader du bare maskinen køre indtil dejen når den bløde konsistens du gerne vil have. 
  5. Bruger du ikke røremaskine, må du røre med skeen indtil dejen når en temperatur, du kan røre ved med hænder. Ælt så, indtil du når en konsistens, der er god at røre ved. 
  6. Del dejen op i f.eks. 3 klumper og farv dem hhv. rød, gul og blå med frugtfarve. Frugtfarven skal også æltes godt ind i dejen. 
  7. Din modellervoks er færdig! 
  8. Børnene kan selv blande flere farver. Bland f.eks. gul og blå for at få grøn. 

 

Opbevaring af hjemmelavet modellervoks

Modellervoksen er nem at opbevarer. Den skal blot i en lufttæt beholder og stå en tørt sted ved stuetemperatur. 

Hvis I passer godt på modellervoksen kan den sagtens holde et års tid, men kommer der krummer eller andet skidt i vil den mugne. 

Du kan med fordel dele din store portion modellervoks op og gemme noget af det. Så har du altid en frisk portion ved hånden. 

Tilbage til blog
.

Farverige Dage er en kreativ blog fyldt med kreative idéer for børn

På den kreative blog fra Farverige Dage kan du finde et stort udvalg af kreative idéer til børn. Du inspiration til timevis af leg, læring og hygge for hele familien. Uanset om du leder efter den bedste opskrift på trylledej, sjove sanselege eller idéer til lege med modellervoks, så har vi masser af idéer til dig. Kreative aktiviteter giver anledning til masser af hyggelige, nærværende og lærerige stunder med børn - uanset om du er pædagog, forældre, lærer eller bedsteforældre.

Kreativ leg er vigtigt for børnenes udvikling

Kreativ leg er afgørende for børns udvikling. Børn der leger kreativt, udvikler de deres finmotorik, fantasi og kompetencer indenfor problemløsning. Som en bonus styrker kreative aktiviteter også børns evne til at fordybe sig og koncentrere sig. Den kreative blog her hos Farverige dage er fyldt med sjove og kreative aktiviteter for børn, der gør læring sjovt og engagerende. Når børn er kreative, lærer de at tænke i nye baner, og de får mulighed for at udtrykke sig selv. Mange børn har glæde af at bruge kreativiteten som en form for mindfulness. Forskning viser, at børn, der får lov til at være kreative, ofte udvikler bedre sociale og kognitive færdigheder.

Kreative idéer til børn i alle aldre

Her får du et udvalg af kreative idéer til børn i forskellige aldersgrupper. Aktiviteterne kan tilpasses efter børnenes evner og interesser. Ved at tilbyde et bredt udvalg af aktiviteter sikrer du, at der altid er noget nyt og spændende at prøve.

1. Sanselege for de mindste (2-4 år)

Sanselege er perfekte til små børn, da de stimulerer sanserne og styrker deres udvikling. Her er et par sjove forslag:

Hjemmelavet modellervoks – Lav din egen modellervoks med kun få ingredienser. Dette er en fantastisk aktivitet, da børnene både kan røre, dufte og forme deres egne kreationer. Find opskriften lige her.

Farverig risbakke – Farv ris med frugtfarve, og lad barnet mærke og lege med det. Dette er ikke kun en sjov aktivitet, men også en god måde at introducere tekstur og farver på. Så hvordan du farver ris her.

Legesand – Lav dit eget legesand / Kinetisk sand. Se her hvordan du gør.

Pilfingervæg - Til de helt små (fra 6 måneder), kan du lave din egen pilfingervæg / pilfingerbræt. Se hvordan du kan lave et her.

2. Kreative projekter til børn (4-6 år)

Når børn bliver lidt ældre, kan de begynde at eksperimentere med flere kreative aktiviteter. Prøv disse sjove projekter:

Trylledej – En klassisk opskrift på trylledej, som kan bruges til at lave figurer og små skulpturer. Børnene kan bage figurerne og male dem efterfølgende. Opskriften finder du her.

Hjemmelavet dukketeater – Se hvordan du kan lave dit eget dukketeater af en papkasse.

Male med naturmaterialer – Saml mælkebøtter og lad børnene lave deres helt egen maling af mælkerbøtter. Dette giver også børnene en mulighed for at udforske naturen. Se her hvor nemt du kan lave din egen mælkebøttemaling.

3. DIY og krea for de store (6-8 år)

Børn i denne alder elsker at lave projekter, hvor de kan udfolde deres fantasi:

Skattekiste – Lav din egen skattekiste til sørøverlege og guldgravning i sandkassen. Se her hvordan du laver din egen skattekiste.

Pressede blomster – Det er hyggeligt at presse sine egne blomster. Har du ikke en blomsterpresser, kan du finde én her.
Når blomsterne er pressede, kan du se hvordan du kan bruge dine pressede blomster her.

Kreative opskrifter for hele familien

En kreativ blog ville ikke være komplet uden sjove opskrifter på aktiviteter, man kan lave derhjemme. Her er nogle af vores mest populære opskrifter:

Hjemmelavet trylledej

Trylledej - eller saltdej, som det kaldes nogen steder - er et fantastisk sjovt materiale. I kan bruge det til at lave alverdens ting; håndaftryk af børnene, ophæng til jul og og påske, små perler og alt muligt andet.

Du finder en nem opskrift på trylledej lige her.

Lav din egen modellervoks

De fleste børn elsker at lege med modellervoks. Det kan blive til alverdens sjove ting og det kræver ingen særlige forudsætninger at være med til legen. Du kan heldigvis lave din egen modellervoks - og det er både nemt og billigt. Opskriften på modellervoks finder du lige her.

Kreative aktiviteter for børn til højtider og årstider.

Leder du efter kreative idéer til børn til højtider og festlige begivenheder? Her er nogle forslag:

Efterår: Efteråret indbyder til masser af indendørs kreative stunder med børnene. Her finder du forslag til efterårsaktiviteter med børn.

Fastelavn: Lav dine egne fastelavns-klip og sjove fastelavnsmasker. Dette er en oplagt mulighed for at involvere børnene i traditioner og kreativitet. Find kreative idéer til fastelavn lige her.

Påske: Lav nuttede små påskekyllinger eller sjove sanselege med påsketema. Du finder en masse forskellige kreative idéer til påske her.

Jul: Lav julepynt af saltdej eller besøg siden her for at finde masser af julekrea og juleopgaver til børn.

Få flere kreative idéer til børn

Hvis du elsker at finde nye kreative idéer til børn, så følg med her på bloggen! Vi opdaterer løbende med nye aktiviteter, DIY-projekter og sjove opskrifter, som du kan lave sammen med dine børn.

Farverige Dage er mere end bare en kreativ blog

Hos Farverige Dage elsker vi at være kreative og finde på sjove aktiviteter med børnene. Så udover vores kreative blog, finder du også kreakasser til børn, sjove opgaver til børn og kreabøger, f.eks. serien "leg, læring og krea".