
Jeg blander gerne malingen i en muffinform - den står ret solidt på jorden, så der ikke er nogen (læs: lillesøster) der vælter den. Malingen kan også blandes i små bøtter, så det er lettere at gemme, hvis der bliver udendørsmaling tilovers. Den er nemlig ret drøj i brug, så det er ikke meget maling, der skal til før legen er sjov. Malingen i muffinformen ovenover er lavet til 4 maleglade børn og voksne - og vi havde over halvdelen tilbage dage efter.
Udendørsmalingen er lige så let at vaske af fliser og lignende som almindeligt kridt - vi plejer blot at vente på det næste regnskyl.
Ikke mere snak - her får du:
Opskriften på udendørsmaling

Du skal bruge:
- Majsstivelse
- Vand
- Frugtfarve

Sådan gør du:
- Bland majsstivelse og vand. Blandingsforholdet er cirka 1:2, men det kommer an på hvor tynd/tyk i ønsker jeres maling, så prøv jer gerne lidt frem. Til blandingen på billederne her, har jeg cirka brug 1 spask majsstivelse og 2 spask vand pr. farve.
- Bland de ønskede farver i. Brug gerne rigeligt med frugtfarve.
- Og mal!

Majsstivelsen har det med at falde lidt til bunden, så hvis i maler længe, kan det være nødvendigt at røre lidt i malingen igen. Den udendørs maling kan sagtens gemmes nogle dage - husk blot at bland det godt rundt, når den igen skal bruges. Det kan også være en fordel at tilsætte mere vand.
Jeg håber, malingen bringer lige så stor glæde hos jer, som den gør hos os!
Flere kreative idéer til børnene?
Hos Farverige Dage finder du et stort udvalg af forskellige kreative produkter og aktiviteter til børnene.
Hvis du gerne vil dykke ned i forskellige emner med børnene, så er bogserien "Leg, læring og krea" helt sikkert noget for dig. I en temabog finder du alt fra fakta, små forsøg og opgaver til lege, aktiviteter og kreative projekter indenfor ét emne. Det kan f.eks. være sanser, vejret, jul, fastelavn eller byggepladsen.
Udover "leg, læring og krea"-serien finder du også kreakasser til børn og opgaver til børn - herunder både opgavehæfter og print-selv opgaver.

