Høresansen hos børn - hvordan lyde former deres verden

Høresansen hos børn - hvordan lyde former deres verden

Høresansen spiller en afgørende rolle i børns udvikling. Det er én af de 5 sanser.
Fra de første lyde i livmoderen til barnets første ord er høresansen med til at forme deres evne til at kommunikere, lære og forstå verden omkring dem. I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvordan høresansen fungerer, hvorfor den er vigtig, og hvordan du kan styrke dit barns høresans gennem sjove lege og aktiviteter.

Hvordan fungerer høresansen?

Tema: sanser

Høresansen er vores evne til at opfange lyde gennem øret og omdanne dem til signaler, som hjernen kan forstå. Lyde består af lydbølger, der bevæger sig gennem luften og fanges af øret. Lydbølgerne får trommehinden til at vibrere, hvilket sender signaler videre gennem mellemøret og ind i det indre øre, hvor de omdannes til nerveimpulser, som hjernen tolker.

Du kan lære mere om høresansen og vores andre sanser i bogen "leg, læring og krea om sanser".

Hvorfor er høresansen vigtig for børn?

Høresansen er essentiel for barnets sproglige, sociale og motoriske udvikling:

  • Sprogudvikling: Børn lærer at tale ved at lytte til lyde og ord fra deres omgivelser. God hørelse er derfor afgørende for en sund sprogudvikling. Børn, der taler sent, kan have problemer med hørelse - f.eks. væske i ørene.
  • Social interaktion: Gennem hørelse kan børn forstå tonefald, stemmer og lyde, der hjælper dem med at tolke sociale signaler og udvikle relationer.
  • Orientering i omgivelserne: Høresansen hjælper børn med at opfatte fare, som når en bil nærmer sig, eller når nogen kalder på dem.
  • Musik og rytme: Musik og rytmiske lyde stimulerer børns kreativitet, koordination og motorik.

8 sjove lege og aktiviteter, der styrker høresansen

1. Lyt og gæt lyden

Afspil forskellige hverdagslyde (fx en ringeklokke, en hund, en bilmotor) og lad barnet gætte, hvad det er. Du kan optage lydene på din telefon eller finde en masse lyde på f.eks. youtube.

Naturbingo - 10 print-selv plader

2. Naturens lyde

Tag på en tur i skoven eller haven og lyt efter fuglefløjt, vinden i træerne og insekters summen. Du kan også bruge høre-skattejagten fra naturbingo samlingen.

3. Musikinstrumenter

Lad barnet eksperimentere med instrumenter som trommer, xylofoner og klokkespil for at opdage forskellige lyde og toner.

4. Ekkoleg

Sig ord eller lyde og lad barnet gentage dem som et ekko for at øve lytning og udtale.

5. Gæt stemmen

Luk øjnene og lyt til stemmer i rummet – kan barnet genkende, hvem der taler?

6. Historiefortælling med lyde

Fortæl en historie og brug forskellige lydeffekter til at gøre den mere levende. Lad evt. barnet have bind for øjnene, mens du fortæller - og laver lyde. Du kan f.eks. bruge en lille klokke, tromme med fingrene i gulvet eller på bordet, knitre med papir eller lignende. 

7. Byg din egen tromme

Lav en tromme af en tom dåse eller lille skål med en ballon strukket henover og leg med rytmer. Eller trom på diverse ting, I kan finde derhjemme; gryder, borde, puder, gulvtæpper. Hvordan lyder de forskellige ting, når I trommer på dem?

8. Lyd-memory

Brug små beholdere med ris, pasta eller perler, og lad barnet finde de to ens lyde ved at ryste dem. Brug tomme krydderibøtter eller syltetøjsglas, som du sætter papir omkring for at skjule genstandene indeni. 

Hvornår skal man være opmærksom på høreproblemer?

Hvis dit barn ofte ikke reagerer på lyde, taler meget højt eller har svært ved at lære nye ord, kan det være tegn på hørevanskeligheder. Hvis du er bekymret, så kontakt en læge eller en hørespecialist for en undersøgelse.

Den store sanse-pakke

Høresansen er en vigtig del af dit barns udvikling og kan styrkes gennem sjove og lærende lege. Ved at stimulere høresansen aktivt kan du hjælpe dit barn med at udvikle deres sproglige, sociale og motoriske evner.

➡️ Vil du have flere lege, der stimulerer sanserne? Så glæd dig til den store sanse-pakke, hvor du finder to forskellige bøger, der giver dig masser af redskaber til sjove og lærerige aktiviteter med sanserne.